Isætning af et SIM-kort og et microSD-kort

Enheden understøtter nano-SIM-kort.

Enheden understøtter brugen af ét nano-SIM-kort og et microSD-kort. Du kan bruge enheden som en Dual SIM-enhed ved at isætte et nano-SIM-kort og konfigurere et eSIM.

Bemærk!

  • Enheden understøtter kun datakommunikation og understøtter ikke taleopkald.
  • Du behøver ikke at isætte et nano-SIM-kort, hvis du kun vil anvende et eSIM.
  • Frakobl microSD-kortet, før du tager det ud, for at forhindre tab af data. Hvis du vil fjerne microSD-kortet sikkert, skal du søge efter og tappe på [Indstillinger] > [Lagerplads], tappe på [Denne enhed] for at vælge navnet på dit microSD-kort, og derefter tappe på (Ikon for mere) > [Skub ud].

Diagram for placering af et SIM-kort og et microSD-kort i bakken. Nederste venstre side set forfra, med SIM-kortet placeret på forsiden af bakken og et microSD-kort på bagsiden af bakken.

  1. Træk bakken ud.
  2. Anbring det primære SIM-kort korrekt i positionen for SIM1, i den rigtige retning.
  3. Anbring microSD-kortet korrekt i bakken i den rigtige retning.
  4. Skub forsigtigt bakken tilbage i åbningen, indtil den sidder korrekt.
TP1001473424